En lille simpel animation

Det er slet ikke så svært at lave en lille simpel animation, og alle kan være med.
Eksemplet herunder viser en prik der følger en kurve.

Prikken kan selvfølgelig erstattes af en bil der skal følge en vej, en seng der skal igennem rum og gange, pil der skal vise flugtveje, flow etc.
Ja, det er op til din fantasi hvad du kan bruge nedenstående til.

Tegn først en kurve som dit element skal følge, og tegn/placer dernæst det element der skal følge kurven.

Hvis du primært arbejder i 2D, så er din fil sikkert også en 2D fil, og du kan sagtens tegne kurve og element i 2D filen.
Men for at lave en animation skal filen være en 3D - den kan dog godt være flad som en pandekage.

For at få en 2D fil til en 3D fil, gør følgende:
File > Export > 3D > navngiv og vælg dernæst File Open > vælg din 3D fil


Vi er nu klar til at definere selve animationen.

Åbn task: Animation

Vælg  W +1 – Create Actor
Klik på elementet der skal følge en sti, og vælg nulpunktet for skuespilleren (der hvor den sidder fast på path’en).
Man kan evt. navngive skuespilleren - for man kan jo godt lave flere animationer på én gang)

 
Vælg W + 5 (Define Actor Path) 
 
Vælg Actor (skuespiller) > Klik på din kurve > Angiv retningen
Der kommer nu en dialogboks op, hvor du kan indstille hvor lang tid animationen skal tage, og om hvordan elementet ellers skal opføre sig.
Prøv i første omgang at acceptere uden at indstille noget. Man kan altid ændre det senere.

Nu er du klar til at se resultatet.

Vælg Q + 2 (Animator Preview)
Klik på Play knappen og nyd din animation.


Hvis du vil ændre på hastigheden og de andre indstillinger, så kan du vælge:
Q + 1 (Animation Producer)
Nederst ser du din skuespiller og hvis du klikker på Time (her: 0-120), så kan det ændres til det du ønsker.

Gem animationen i et andet filformat, så andre kan se dit værk

Du har et par muligheder for at gemme animationen i andre filformater.

1. Lav en film - avi, wmw, eller stilbilleder i cit, cot, jpeg, bmp etc.
Vælg Q + 3 (Record) eller File > Record Script fra Animation Producer (Q + 1):
Indstil dialogboksen til der hvor du vil gemme filen, og vælg format, opløsning mv.

2. Den anden mulighed du har er at lave en 3D PDF.
Vælg File > Print
Vælg din Bentley pdf.pltcfg driver

Husk fluebenet ud for Print to 3D
Print > Angiv filnavn

PDF baggrundsfarve og andre animations indstillinger kan sættes i print dialogboksen under: Settings > 3D Plotting

God fornøjelse!

 

 

 

 

simpel_animation.zip